Persondata

Vi beskytter dine persondata


Fra den 25. maj 2018 skærpede EU kravene til, hvordan virksomheder bruger og behandler de data, de har om dig. De nye regler er blevet til for at beskytte dig endnu bedre, når virksomheder håndterer dine personlige oplysninger.


Vi har derfor opdateret Rødhættehusets persondatapolitik og i den kan du se:

•Hvordan og hvilke personoplysninger vi indsamler

•Hvad vi bruger dataene til

•Hvad dine rettigheder er i forhold til dine personlige oplysninger

Vi vil med denne orientering blot understrege, at vi passer godt på dine oplysninger. For at forstå hvordan vi behandler og anvender dine data, kan du læse Rødhættehusets persondatapolitik  her:


Hvordan og hvilke personoplysninger indsamler Rødhættehuset?

Rødhættehuset indsamler personoplysninger:

•Når du/I vælger at blive optaget på Rødhættehusets venteliste

•Når du/I vælger at lave kontrakt vedr. dit barns optagelse i Rødhættehuset

•Når du/I underskriver lønsedler til Rødhættehusets personale

Rødhættehuset indsamler typisk følgende personoplysninger:

I Rødhættehuset indsamler vi såvel almindelige som følsomme personoplysninger. Oplysningerne omfatter normalt navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse, oplysning om læge, arbejdsgiver, vaccination og CPR-nummer, men kan også omfatte andre oplysninger hvis omstændighederne taler herfor.


Indsamlingen af personoplysninger samt behandling af disse, vil til enhver tid ske i henhold til gældende lovgivning på området. Jeres digitale oplysninger opbevares i e-boks, og fysiske dokumenter opbevares i et aflåst skab i Rødhættehusets lokaler, hvor de til enhver tid vil være tilgængelige for den oplysningerne måtte vedrøre.

Videregivelse af dine personoplysninger vil kun ske såfremt du giver samtykke hertil.

Vi opbevarer oplysningerne i det tidsrum det er tilladt i helhold til gældende lovgivning, dog maksimalt 5 år efter dit barns udmeldelse, hvorefter oplysningerne slettes og/eller makuleres. Oplysningerne opbevares i denne periode for at kunne dokumentere vores indtægt til SKAT.


Hvad bruger Rødhættehuset dataene til?

Rødhættehuset bruger typisk dataene til:

•Opbevaring af kontaktoplysninger på barnet og dets forældre samt administrativt brug.

Ligeledes skal vi orientere om, at vi tager billeder af jeres børn, for at dokumentere vores arbejde, og dele dagen med jer på vores lukkede Facebook-gruppe. Enkelte billeder vil, efter aftale med jer som forældre, blive brugt på vores hjemmeside. Billederne vil ikke blive slettet, da de er minde om en uforglemmelig tid med jeres barn.


 

Retten til at trække samtykke tilbage

Du har til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor.

Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig. 

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.


Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.


Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.


Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.


Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.


Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.


Hilsen de private børnepassere i Rødhættehuset