Connie er medstifter af Rødhættehuset, og har været pædagogmedhjælper, kommunal og privat dagplejer i mere end 17 år, og har stor erfaring med at være nærværende og stabil i børns hverdagsliv i dagplejen, ligesom Connie er vellidt af de forælder, der har mødt Connie gennem deres børn.
Hanne er pædagog og medejer af Rødhættehuset. Tidligere har Hanne arbejdet indenfor specialområdet med anbragte børn og børn med opmærksomhedsforstyrrelser. De sidste 16 år har Hanne haft sin daglige "gang" i en daginstitution
Sanne er medejer af Rødhættehuset, og har 15 års erfaring med anbragte børn og unge. Sanne har stor erfaring med relationsarbejde og hun forstår vigtigheden af et tæt samarbejde med forældrene.
Sarai mor til Iben, nov. 2024
Af de seks daginstitutioner, mine tre børn har gået i, er Rødhættehuset det eneste sted, hvor jeg hver dag har afleveret med fuldstændig ro i maven, fordi jeg vidste, at mit barn uden tvivl ville få en fantastisk dag. De tre dejlige damer i Rødhættehuset har så meget gejst, stabilitet og kærlighed til de børn (og voksne), der går der. Her bliver små børn ikke bare opbevaret; her er hverdagen fyldt med leg, omsorg og glæde, og her er der lyst og idéer til sjove og lærerige aktiviteter både inde i og ude af det fine, røde hus. Jeg kunne oprigtigt talt ikke have ønsket mig et bedre sted til min datter. Det eneste minus er, at de ikke også har en børnehave.
Carina mor til Søs, nov 2024
Vores datter Søs startede i Rødhættehuset i 2022, efter vi havde fået institutionen anbefalet af flere tidligere forældre. Vi er dybt taknemmelige over at vores datter fik lov til at have sin vuggestuetid her. Vi har gennem hele perioden været trygge ved af aflevere vores datter i huset og vi har aldrig været i tvivl om at hun var i meget kompetente hænder og hver eneste dag har modtaget kram og smil. Der er et stort fokus på forældresamarbejdet og vi har altid følt os velkomne i Rødhættehuset. Rødhættehuset er et helt unikt sted, der er præget af et kæmpe engagement og stor faglighed. Marietta, Connie og Sanne formår at skabe en hverdag der er præget af ro, nærvær, forudsigelighed, omsorg og læring. De møder alle børn med varme, glæde og positive forventninger. De formår at skabe en hverdag der tilgodeser alle børns behov, på tværs af alder, gennem spændende og lærerige aktiviteter, traditioner og ture ud af huset. Vi er ikke i tvivl om at det er fantastisk at være barn i Rødhættehuset og vi kan kun give vores allervarmeste anbefaling hertil!
Marie Visborg mor til Nohr, juli 2024.
Nohr har været Rødhættebarn fra juli 2022 til juli 2024. En ubeskrivelig tid, vi aldrig vil glemme eller være foruden. En tid som har budt på oceaner af kram, oplevelser, udflugter og ikke mindst udvikling og omsorg fra de 3 dejligste damer. Vi skylder for Marietta, Dorthe, Connie og Sanne en KÆMPE tak. I har været med til at udvikle Nohr fra en baby til en børnehavedreng, der er SÅ klar til næste kapitel i hans liv. I har vist ham vejen, og gjort ham klar til næste store skridt. I har fyldt hans rygsække med de bedste kompetencer og kvaliteter.
Rødhættehuset er mere end et pasningstilbud. Det er drevet af 3 professionelle, omsorgsfulde og herlige damer, som alle hver eneste dag brænder for at give børnene den bedste dag. Vi har altid været trygge og glade for at aflevere vores dreng, og har altid hentet en storsmilende Nohr, der som regel ikke ville med hjem. Det var en sorgens dag, da Nohr stoppede, og mange tårer blev fældet. Det var afslutningen på 2 års fantastisk samarbejde, som vi for altid vil have i vores hjerter.
Til nye børn og kommende forældre i Rødhættehuset. Hvis I ønsker et sted med stærkt fællesskab, samarbejde, tryghed og omsorg – så findes der intet andet sted end Rødhættehuset. Det er et sted, man kun kan holde af, og vi vil aldrig glemme den tid, Nohr har haft hos dem. Vi kan derfor kun give vores varmeste anbefaling til stedet.
Frederik og Katrine far og mor til Eva juli 2024
Marietta, Connie og Sanne får hermed vores varmeste anbefalinger. De udgør hjertet og kernen i Rødhættehuset. Vi har hver dag været glade og trygge ved at aflevere vores barn i huset velvidende, at hun ville blive mødt med omsorg, glæde og klare rammer. Hver dag starter med et kram, og hver dag slutter på samme måde. Det vidner om et sted, hvor den personlige relation til både barn og forældre er i højsædet. Nu nærmer børnehavestarten sig, og vi kommer uden tvivl til at savne den daglige kontakt, de gensidige drillerier og kreative påfund. Men vi ses heldigvis i bybilledet, hvor de gule veste kan skimtes på lang afstand.
Astrid Skou mor til Hjalte, maj 2023
Da vi i graviditeten var ved at undersøge pasningsmuligheder, og hørte om Rødhættehuset lød det helt rigtigt. Efter et dejligt besøg og en god samtale føltes det også helt rigtigt. Hjalte startede op i Rødhættehuset midt i coronanedlukning og alt hvad dertil hørte. Men Rødhætterne sørgede for at alting gik som det skulle og at Hjalte fik en rigtig god og nem opstart alligevel.
Vi har altid oplevet at være i meget kyndige og omsorgsfulde hænder i Rødhættehuset. Vi har sat enorm pris på den direkte kontakt og kommunikation der altid har været. Vi har nydt at kunne følge med i hvad ungerne har oplevet hver eneste dag. Det har været trygt at vide at Hjalte blev afleveret i et godt og kærligt Rødhættehus. Og der bliver stadig snakket om Rødhætterne, Rødhættebørnene og Rødhættehuset herhjemme, selvom Hjalte nu er blevet et børnehavebarn. Et skift som gik nemmere end vi nogensinde kunne have håbet på. For Rødhættehuset havde på alle tænkelige måder, hjulpet Hjalte til at blive klar til børnehavestart.
Så kære Rødhætter, tak for to gode år, og tak for jeres omsorg for jeres rødhættebørn og deres forældre.
Anna og Mads Duedahl mor og far til storesøster Isabella og lillebror Alexander oktober 2022:
Begge vores børn har været så heldige at gå i Rødhættehuset, og det har været en helt fantastisk tid, for både børn og forældre.
Som forældre er man naturligvis altid bekymret for, om man finder den rette dagpleje til sit barn, men intet kunne være bedre og tryggere end Rødhættehuset.
Her er der altid plads til kys og kram, der er leg og læring, og så er der et fantastisk samspil mellem de tre dejlige pædagoger og forældrene.
Her kan man aflevere sine børn til duften af nybagte boller, og føle sig tryg, fordi man ved, der er opmærksomhed på det enkelte barns behov, og fordi der altid er fyldt med oplevelser og sjov i Rødhættehuset.
Og skulle der være en sygemelding, kaldes en anden voksen ind i stedet for børnene skal i gæstedagpleje. Man kan som forældre derfor altid aflevere samme sted, til voksne børnene er trygge ved, det er guld værd.
Står I derfor som forældre og leder efter den helt perfekte pasningsordning, så har Rødhættehuset vores allervarmeste anbefaling, for intet sted på jorden finder man en så kærlig og omsorgsfuld pasningsordning.
Stephani og Theis mor og far til Elva september 2022:
Tak, fordi. I holdt om mig og trøstede mig, da jeg syntes, det var svært i starten. Og tak fordi I beroligede mine forældre og sagde, det hele nok skulle gå
Tak, for alle de kys og kram jeg fik
Tak, for jeres kærlig og omsorgsfulde måde at være på
Tak, for tålmodigheden
Tak, for alt det, som I har lært mig
Tak, fordi I troede på mig, da jeg som 2,2 år smed bleen
Tak, for de mange sange som I har lært mig. Dem har jeg stolt og tilfreds underholdt familien med lige siden
Tak, fordi I lyttede til mig, men også bad mig holde mund, når min søde stemme fyldte for meget.
Tak, for alle de gode oplevelser, som I har givet mig. Herunder tur til Zoologisk Have, Egholm med forældre, Brandstation, Myntes Kolonihavehus og ikke mindst alle de gåture, og besøg på legepladser
Tak, for de mange historier, som I har læst for mig inden jeg skulle putte
Tak, fordi I lærte mig at sove lur uden min sut
Tak, fordi I var fantastiske sparringspartnere til mine forældre, når de havde brug for det
Tak, for de ”skæld ud” jeg har fået, jeg er sikker på, at de har været velfortjente
Tak, for al den ros jeg fik , og tak fordi I huskede at fortælle mine forældre hvordan det løbende gik i Rødhættehuset
Tak, for alle billederne I delte på Facebook. Billederne har givet ubeskrivelig værdi for mine forældre hver eneste dag
Tak, til dig Dorthe, for den ekstra gode service da du bl.a. gav mig frugten med hjem i bilen, og jeg selv fik lov til at vælge farven på min tallerken og du smukt foldede en serviet, som jeg kunne få med
Tak, til dig Connie, fordi du gav dig tid til at lave armbånd sammen med mig, som jeg kunne give til min mor i fødselsdagsgave.
Tak, til dig Marietta, for at være, som du selv kalder det, lidt barnlig da du grinede af mig da jeg slog en stor bøvs. Ja, for derhjemme får jeg altid besked på at sige ”undskyld for min bøvs”
Bare TAK!!!!
Rødhættevenner for livet
Natalie mor til Alma september 2022:
”Tak for en fantastisk tid i Rødhættehuset
Tak for alt det gode, I har fyldt mig med, og som jeg helt sikkert kan tage med mig på livets vej
Tak fordi I har været en vigtig ”brik” i mit liv
Tak for omsorg og hjertevarme, som Rødhættehuset altid har budt på.
Vi vil altid mindes den tid i Rødhættehuset, og tænke tilbage på, hvor heldig vi var, at ”havne” hos netop jer, vi kunne ikke have ønsket os noget bedre sted, en hos jer.
Tusinde tak for jer”
Alma og mor
Diana mor til storebror Timo og lillesøster Selina 2022:
Vi har haft både storebror og lillesøster i Rødhættehuset. Her har vores børn fået den bedste start, inden næste skridt i børnehave.
De laver mange forskellige ting med børnene, som hjælper til børnenes udvikling. De givet masser af omsorg og krammere og giver børnene en tryg hverdag.
De er gode til at tage børnene med på ture og give dem masser af gode oplevelser.
Vi kan varmt anbefale Rødhættehuset.
Pia og Eske mor og far til Luna januar 2021:
“Dorte, Marietta og Connie - I får vores aller varmeste anbefalinger! Vi er dybt taknemmelige for, at vi har fået lov at aflevere vores dyrebareste guld hos jer.
Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke jer for, at I har mødt og holdt af Luna for lige præcis den hun er - det kan man tydeligt mærke som forælder. Tak fordi I har puffet hende kærligt til at udfordre sig selv med de ting, hun har haft svært ved. Tak for udflugter, yoga, vandplaskeri, smil, sang, tal, kreativitet, løb, leg, hjemmebag, grin og masser af kærlige krammere!
Til potentielle nye børn og forældre i Rødhættehuset: Luna har elsket at være i Rødhættehuset, og det kan vi godt forstå. Dorte, Marietta og Connie er de skønneste kvinder, der elsker deres arbejde og hinandens selskab! Det skaber en fantastisk stemning, der smitter af på både børn og forældre. Rødhættehuset er meget mere end blot et pasningstilbud, og der følger en skøn energi, et herligt fællesskab og en fantastisk støtte og tryghed med. Vi har aldrig været et sekund i tvivl om, at vi har givet Luna det bedste af det bedste ved at aflevere hende i Rødhættehuset, og den ro i maven har været guld værd.”
Kan I ha’ det dejligt.
Katrine og Rasmus mor og far til Vega april 2020:
Lige fra starten af var vi klar over at det er en helt unik pasning som I driver, men bare ikke HVOR SPECIEL. Længere i forløbet som nybagte forældre fandt vi ud af at det ikke bare er børnene i passer utroligt godt på – det er også forældrene! Vi havde ikke forestillet os at der fulgte et ekspertpanel med, som man kunne spørge til råds. Et panel som med stort overblik elegant griber ind over for både forældre og børn, når der er brug for det. TAK – det vil vi aldrig glemme jer for; I har reddet vores røv os mere end én gang 😉
Hvis Vega kunne tale – og det kan hun jo næsten, med al den sprogskole hun har fået – så ville hun sige at hun ELSKER jer alle 3, at det bedste var alle de kram og kys som hun altid fik; altid masser af nærvær og kærlighed.
Hele vores lille familie synes I er helt fantastiske, og det gør ondt dybt inde i vore hjerter at hun ikke skal passes af jer mere. TAK for alt I har gjort for os. Vi ønsker det bedste fremover for jeres fantastiske sted.
Kærligste hilsner
Vega, Kathrine og Rasmus
Timo og Timos far og mor dec. 2018:
Jeg vil gerne sige tusinde tak for de 2 år, I har passet mig.
Jeg havde vist en lidt hård start, men jeg tænker kun tilbage på en masse gode og spændende oplevelser. Det har aldrig været kedeligt i Rødhættehuset, og der er mange ting jeg kommer til at savne.
Jeg vil især savne:
- Vores mange gode ture sammen
- Når I byder op til sang of dans
- De store krammere
Og ikke mindst vil jeg savne JER!
I får mig ofte til at grine, og jeg elsker at være i jeres selskab. Jeg ved godt, jeg ikke altid har været lige nem, men I holder jo af mig alligevel.
Sådan har jeg det også med jer.
I har givet mig tryghed og gjort mig stærk. I har givet mig den bedste start, så jeg nu føler mig klar til at starte i børnehave.
Tusinde tak for alt. Vi kommer til at savne jer, men jeg kommer og besøger jer.
Far og mor:
Vi har altid følt os trygge ved at aflevere Timo hos jer, og vi føler ikke, vi kunne have fundet en bedre dagpleje.
Vi har sat stor pris på jer og alt hvad I har gjort for Timo. Vi er meget glade for at lillesøster også kan få lov til at starte i Rødhættehuset.
Troels og Christina far og mor til Viktor, dec. 2018:
Så blev det vores tur til at sige farvel. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige TAK!
Tak for alle sangene, alle udflugterne, alle oplevelserne alle bollerne og alle krammerne.
Som forældre vil vi gerne takke for alle videoerne og billederne og den støtte I har givet os.
Men mest af alt vil vi takke for den kærlighed og omsorg I har fyldt vores søns hverdag med.
Det betyder alverden for os.
Maria og Jens mor og far til Vigga nov. 2018:
I dag da jeg drønede på arbejde drønede radioen ud af højtalerne. Pludselig lød Sanne Salomonsens sang: ”HJEM” i højtalerne. Ved omkvædet kom jeg til at tænke på Vigga og hendes ”rejse” til Rødhættehuset.
Som et vers der fandt sin sang
Står jeg her og selvom vejen – den var lang
Så er jeg kommet hjem
Da Vigga startede i Rødhættehuset var det 3. sted, som hun præsenteret for indenfor en kort periode. Som forældre var vi spændte, lidt bekymrede og meget forventningsfulde. Hvordan ville Vigga trives i Rødhættehuset med tre quinder, som jer?
Sidenhen er vores bekymringer blevet gjort til skamme, og vores forventninger indfriet!
For Vigga var det en rejse, som heldigvis sluttede hos jer – i Rødhættehuset fandt hun ”HJEM”!
Med jeres store engagement, livsgalde sind og øjet for det enkelte barn, gør I ikke bare børnenes hverdag til en leg, men skaber et miljø, hvor der er plads til udvikling, udfoldelse, læring samt masser af kram og kærlighed.
Vigga er blevet beriget med de bedste gaver, som man kan få på alle mulige måder.
Vigga er i dag en nysgerrig, humoristisk, kreativ, loyal, handlekraftig, kærlig og meget glad pige.
Alt sammen på baggrund af, at hun har haft de bedste omgivelser til at øve sig og turde lære – og prøve igen. TAK!
Som forældre har vi altid følt os mødt, respekteret og taget alvorligt.
Vi har nydt samarbejdet med jer, og det er med vemod, at det skal slutte her. Heldigvis er vi sikre på, at Viggas daglige gang i Rødhættehuset har været med til, at skabe et stærkt, godt og solidt fundament for det kommende børnehaveliv. Hun er klar til at flyve fra ”Rødhættereden…”
Vi har sagt det før, men vi siger det lige igen. I er FANTASTISKE og gør hver dag en unik og kæmpe indsats for vores mindste samfundsborgere. I er for seje.
Tak for jer og tak for nu – og på gensyn.
Charlotte og Tommy mor og far til Neel, aug. 2018:
Tusinde mange tak, fordi i de sidste 2,5 år har passet på det aller dyrebareste vi har!
I har hver især, på jeres helt egen, unikke måde fyldt Neels rygsæk op med de mest fantastiske kompetencer, kvaliteter og oplevelser. Vi har oplevet vores lille pige blomstre hos jer og udvikle sin helt egen vidunderlige personlighed. Vi er jer evigt taknemmelige for den store indflydelse I har haft på Neel, (og os) og det er med våde øjne, vi siger farvel.
Vi ønsker jer og Rødhættehuset alt det bedste i verden – I skal være så stolte af jer selv og jeres lille røde hus.
Emilie og Jens mor og far til Ingeborg, aug. 2018
Vi vil gerne sige jer en kæmpe tak for de to år der er gået. Vi føler os heldige at der var plads til os, da I åbnede dørene.
Tak for ture, tak for leg, tak for mad og tak for dokumentation af Ingeborgs hverdag! Tak for faste regler og rutiner og mest af alt TAK fordi I har givet Ingeborg omsorg, knus og kys og hjulpet hende til at blive klar til næste kapitel i hendes liv!
Julie mor til Vanilla, aug. 2018:
Da vi først fik plads gennem det kommunale tilbud i en vuggestue med plads til 50 børn, var vi usikre, og det føltes ikke sådan helt rigtigt nede i maven. Men mødrene omkring mig var misundelige, for det skulle efter sigende være et rigtig godt sted.
Men først da jeg opdagede Rødhættehuset og dengang fik Marietta i røret, faldt uroen i maven og blev til ro. Visionerne, stedet, størrelsen og ikke mindst personerne bag det dengang nye tiltag ramte plet, og gjorde starten og overgangen fra at være en lille baby til en barn, der skulle ud i verden så meget lettere.
I det lille røde byhus, Rødhættehuset, har tre skønne kvinder forvandlet rammerne til et hyggeligt “værested” for 15 små børn ... “værested” fordi Rødhættehuset på ingen måde oser af institution. Stilen er uhøjtidelig, hjemlig og varm og dit mødes barn med kærlighed ligegyldigt, hvor det er, hvem eller hvordan det er. Jeg er tryg, hver gang jeg afleverer min datter, og ikke mindst er hun tryg. Det gør afleveringen nem, og jeg ved, at hun er i gode hænder helt indtil, at jeg henter igen. Dén følelse er ualmindelig vigtig for, at vi alle får en god dag på trods for, at vi er afskilte. Dén følelse giver Rødhættehuset, Dorthe, Connie og Marietta mig, og det takker jeg dem får.
Jack far til Aiah aug. 18
Vi har haft vores datter i institution ved de søde rødhætter. Aiah har altid været meget reserveret, og det har altid været svært at vinde hendes tillid. Derfor var vi heller ikke i tvivl om at det var i Rødhættehuset Aiah skulle være, da hun allerede ved første møde sprang i armene på Conny. Og hvor var det den bedste beslutning i vores liv! Det er en fornøjelse at aflevere éns barn et sted, hvor man kan mærke at hun oprigtigt er glad for at være. Og når hun under aftensmaden taler om hendes venner i dagplejen, kan man ikke andet end at trække på smilebåndet og føle sig heldig. Al ros til de søde og dygtige rødhætter, som virkelig har udviklet vores datter med kærlighed og omsorg, og som har givet hende den absolut bedste start på livet.
Hver gang vi har talt med personalet, har vi altid haft følelsen af at der er styr på sagerne, at de er kompetente og glade. Og dét smitter i den grad af på børnene. Vi har aldrig haft – eller hørt om – problemer med noget som helst, og har altid været trygge ved at overlade vores barn til de fantastiske rødhætter!
Nadia mor til Olivia aug. 18
Til Rødhætterne i Rødhættehuset.
TAK fordi I ville have os. TAK fordi vi måtte være med fra start. TAK fordi I har givet så meget af jer selv til Rødhættes børn og deres forældre. Vi har oplevet jer som OMSORGSFULDE overfor børnene. ENERGISKE i personlighed. RESPEKTERENDE overfor børn og forældre. IMØDEKOMMENDE overfor nye oplevelser. KÆRLIGE med kys og kram hver dag. TROFASTE og ÆRLIGE med jeres meninger. UNIKKE på hver jeres måde. ANDERLEDES fra hinanden. KREATIVE og sjove i jeres udfoldelse.
Vi mærker ikke, at jeres arbejde er ARBEJDE. Vi mærker det NATURLIGE og det OPRIGTIGE i det I laver, og resultatet det er enestående. I har haft en vigtig og uundværlig rolle i dannelsen af Olivia, som tager fra RØDHÆTTEHUSET med en ordentlig portion SELVTILLID og GÅ-PÅ-MOD, lysten til nye udfordringer og ikke mindst fantastiske VENSKABER – mellem børn og dyr.
Adresse
Rødhættehuset
Kayerødsgade 3
9000 Aalborg
Kontakt
+45 7175 5033
info@roedhaettehuset.dk
Åbningstider
Mandag - torsdag 7:15 - 16:00
Fredag 7:15 - 15:30